Der er mange slags elektrikere, og de arbejdsopgaver, som bliver udført, er også meget forskellige. Mange danskere regner elektricitet for noget mere simpelt, end det rent faktisk er. Der er nemlig mange specialer inden for faget, og der er dermed også fagfolk til mange forskellige slags opgaver. Fælles for alle områder er dog, at man skal have et godt overblik over de love og regler, der er gældende på det enkelte område. Herudover skal man også være dygtig til at sætte den enkelte kunde ind i, hvordan det elektronik, man har installeret eller repareret, virker. Alt dette kommer dog an på, hvilket speciale man arbejder inden for. Her kan man enten arbejde med:
- Installationsteknik
- Styrings og reguleringsteknik
- Kommunikationsteknik som elektriker
- Bygningsautomatik
Installationsteknik er vigtig for en elektriker
Kigger man på den første kategori, er det en af de mest almene forståelser af, hvad branchen har at gøre med. Typisk benytter man titlen el-installatør til dem, der specialiserer sig i denne gren, og det er med god grund. Her handler det nemlig om at installere forskellige apparater, forskellige steder.
Mange installationstekniske elektrikere sørger blandt andet for almindelige elinstallationer, f.eks. at opsætte lamper, installere svagstrøm eller opsætte IT-udstyr. Det er dog ikke kun i hjemmet, at dette speciale kommer til udtryk. Store installationer på fabrikker, hvor el-teknik for eksempel bruges til arbejde med oliefyr og havvindmøller, falder også inden for dette speciale, og det er derfor en af mest vigtige specialer i branchen, da den for alvor sørger for, at de danske el-apparater fungerer, både i hjemmet, på arbejdspladsen og i offentligheden.
En elektriker kan også beskæftige sig med styrings- og reguleringsteknik
Der er også mange i branchen, som arbejder med at styre og regulere de el-installationer, der findes i den større industribranche. Her er det blandt andet ved store produktionsvirksomheder, hvor man sørger for, at alle ledninger er ført, som de skal, ligesom man hindrer en ineffektiv produktion på grund af huller i den elektriske del af maskineriet.
Dette speciale handler også i høj grad om vedligeholdelse. Det vil sige, at man sørger for, at alle elinstallationer er up to date, ligesom man sikrer, at der ikke er opstået fejl, enten i det IT-tekniske eller i det el-tekniske.
Mange elektrikere arbejder med kommunikationsteknik
Endnu en vigtig del af el-firmaers arbejde er det kommunikationstekniske aspekt. Her handler det om at installere eller regulere moderne kommunikationsteknik som for eksempel telefoner, satellitter og computere. Dette er en af de mest specialiserede former for el-arbejde, da man virkelig beskæftiger sig med de små detaljer, hvor det ofte også handler om at få så meget viden og teknologi som muligt ind i et så kompakt design så muligt. Et godt eksempel på dette er alt det arbejde, der laves hos computer og mobilfabrikanter, der konstant opfinder mindre og mindre løsninger, der kan indeholde mere og mere data.
Kommunikationsteknikere arbejder dog også med brandalarmer og tyverisikringer, der i høj grad afhænger af, at man har de helt rigtige indstillinger til det enkelte hjem.
Bygningsautomatik er det sidste fokusområde som elektriker
En sidste ting, som man også kan beskæftige sig med, hvis man tager en elektrikeruddannelse, er bygningsautomatik. Dette handler hovedsageligt om at etablere CTS-systemer, hvor man i større bygningskomplekser kan finde fejl og mangler i den el-teknik, der i forvejen er skabt.
Hvis man kigger på alle fire specialer, vil man opdage, at de i høj grad afhænger af hinanden. Derfor har rigtig mange virksomheder også elektrikere med forskellige specialer. På denne måde kan man lave løsninger, der bevæger sig på tværs af specialeområderne, hvormed man kan skabe komplette og gode el-løsninger, som er af høj kvalitet.
Leder du efter den bedste elektriker, kan det altså godt betale sig at sætte sig ind i de forskellige specialer som elektrikerne besidder. Og bor du i København så kan du meget vel finde verdens bedste elektriker indenfor ovenstående emner. Danmark er nemlig kendt for at lever el-løsninger i verdensklasse ifølge flere kilder.
Skriv et svar