Når man har brugt meget tid og mange penge på at få lagt en super flot flisebelægning – hvad end der er tale om en havegang, indkørsel eller en terrasse – så er det vigtig for det fleste, at det flotte resultat bliver ved med at holde mange år frem. Desværre er det bare ikke altid tilfældet. Det man kan risikere er nemlig, at ens fliser bliver angrebet af alger og mos. Dette er ikke ualmindeligt, og det er meget normalt også at finde alger og mos andre steder end blot på fliser. Alger og mos kan også fremkomme på træterrasser, facader og tagbelægninger.
Men hvordan kan man så komme af med de irriterende og u-charmerende alger? Det kan man ganske let ved hjælp af en algebehandling. En algebehandling kan udføres af professionelle fagfolk, som står klar til at fjerne algerne, sådan at du igen kan få det oprindelige look tilbage til dine flisebelægninger.
Hvordan kommer algerne på ens fliser?
Alger dannes i særligt fugtige klimaer. I Danmark har vi meget fugt i luften, hvilket er med til at give algerne de optimale leveforhold. Alger kan sætte sig fast på mange forskellige typer af overflader, og udadtil ser de ikke skadelige ud, men de ligner mest af alt bare en grøn overflade, som har lagt sig på fliserne.
Dog kan alger gøre en hel del skade ved ens belægning. Det der kendetegner alger, er deres evne til at holde på fugt, hvilket gør, at belægningen aldrig vil kunne tørre helt ud, og derved vil der altid være fugt i stenene, hvilket gør, at fliserne hurtigere nedbrydes, og det derfor vil være nødvendigt at få lagt en ny belægning.
Får algerne lov til at sidde længe på fliserne, så kan de i værste fald danne rødder, som kan være med til at lede vandet ind i fliserne og resten af belægningen. Når vi så kommer til vintermånederne, så vil det vand, som befinder sig inden i fliserne kunne fryse til is, og derved udvide sig, hvilket i værste fald kan resultere i frostsprængte sten.
Få en belægning, der er god som ny med en algebehandling
For at komme algerne til livs, så er det nødvendigt at få foretaget en algebehandling. En algebehandling kan udføres af professionelle fagfolk, som har de helt rette værktøjer til at angribe problemet på den letteste og mest effektive måde. Ved hjælp af en algebehandling er det muligt for dig at slippe af med både mos og alger samt andet skidt, der kan have sat sig på dine fliser. Ved at få lavet en algebehandling af dine fliser, så kan du altså ende op med et resultat, som får det til at ligne, at du har fået lavet en helt ny belægning.
Du kan også godt selv udføre din algebehandling, men ved nogle typer af alger kan det være svært at fjerne dem, hvorfor det er en god idé at få fagfolk til at klare opgaven for dig, da de har det helt rigtige udstyr til at ordne arbejdet.
Vedligeholdelse af flisebelægning
Hvis du vil sikre dig mest muligt imod alger, så er det en rigtig god idé at lave en forebyggende algebehandling en gang om året. Denne forebyggende behandling kan du nemt selv udføre, da du kan få de nødvendige materialer i de fleste byggemarkeder eller havecentre. For at udføre den forebyggende algebehandling, så er det nødvendigt at købe fliserens.
Fliserens fås i koncentreret format og tit i dunke så store, at du ikke behøver at købe mere fliserens i de næste mange år! Fliserensen blandes op med vand og sprøjtes på den tørre belægning, hvorefter det vil trække ned i fliserne og fungere som et skjold imod algerne. Fliserens er hverken skadeligt for miljøet eller farligt at bruge, men det er stadigvæk super effektivt, hvilket gør, at det blot er nødvendigt at bruge det en enkelt gang om året.
Skriv et svar