I Danmark elsker vi at rejse. Vi elsker også at tage på udsalg og spare penge, når vi køber den samme vare til nedsat pris. Og når vi så kan kombinere rejselysten med glæden ved at spare penge, er det jo helt perfekt. Og derfor er afbudsrejser evigt populære hos danskerne.
Planlagt eller spontant
Når vi køber ting på udsalg, gør vi det indimellem, fordi vi længe har planlagt at købe den bestemte ting, og derfor går vi bare og venter på, at den bliver sat ned. Andre gange køber vi noget helt spontant, fordi vi pludselig falder over et godt tilbud.
Sådan er det også med afbudsrejser. Nogle mennesker ved, at de vil ud at rejse, men prisen er måske afgørende for, om de har råd til at tage af sted. Derfor holder de godt øje med rejsemarkedet, så de er klar til at slå til, når det rigtige tilbud dukker op på skærmen. De har måske også været på afbudsrejse før og ved, at det sagtens kan lade sig gøre at finde en billig rejse i sidste øjeblik, hvis bare man er tålmodig og en smule fleksibel.
Andre har ikke de store planer for ferien, men tjekker de forskellige rejsesøgemaskiner og rejseselskabers hjemmesider, og pludselig er der bare et tilbud på en afbudsrejse, som er så godt, at det er umuligt at sige nej til. Og så bliver rejsen en spontan beslutning.
Tag trygt på afbudsrejse
Uanset, om du har planlagt at finde en billig ferie, eller du køber din rejse ud fra en spontan beslutning, så kan du roligt købe en afbudsrejse. Den indeholder nøjagtigt det samme som den rejse, du skulle have givet langt mere for måneder forinden. Men fordi afrejsedagen er ved at nærme sig, og rejseselskabet ikke har fået solgt rejsen, så vælger de at sætte prisen ned, så de måske får rejsen solgt frem for at brænde inde med den.
Hvis du vil være sikker på at finde en billig afbudsrejse, gælder det om at være åben og fleksibel, når du søger. Altså jo flere muligheder du holder åbne, des større er chancerne for at finde en billig rejse. Det handler om afrejselufthavn, rejsemål og datoer. Men også om hotelstandard og faciliteter på stedet.
Få en spontan og uventet oplevelse
Hører du til dem, der helst vil have ferien planlagt et halvt år inden afrejse, er afbudsrejser ikke noget for dig. Men kan du leve med usikkerheden og den manglende planlægning, kan du sagtens vente og se, om der dukker en billig afbudsrejse op. Og det gør der meget tit.
Ofte rejser vi de samme steder hen år efter år. Fordi vi holder af stedet, og fordi det er nemt og trygt. Har du lyst til at udfordre dig selv lidt, kan en afbudsrejse være en god lejlighed til det. Så kan du for eksempel vælge et par mulige afrejsedage, men derudover være åben over for, hvad der måtte dukke op. Det kan måske sende dig afsted i en anden retning, end den du ellers plejer at tage. Og indimellem er det netop de uventede og spontane oplevelser, der gør størst indtryk. Det kan være et nyt og ukendt rejsemål, et anderledes hotelvalg eller ture væk fra de gængse turiststeder.
Nyd de sparede penge på ferien – eller den næste ferie
De penge, du sparer ved at købe en afbudsrejse, kan du spare op og bruge på den næste ferie. Så er bunden allerede lagt til den næste ferie. Men du kan selvfølgelig også vælge at bruge dem på den ferie, du står over for. Så kan der måske blive råd til en ekstra god middag, flere ture med gode oplevelser eller shopping efter spændende ting at tage med hjem i kufferten.
Hej,
Og skal det være nemt at finde en afbudsrejse, så brug f.eks. http://www.lastminutecharter.eu/afbudsrejser – her finder du alle de danske charterselskaber opdateret hver time .. og kan du rejse fra sverige (og spare lidt penge der) så prøv http://www.lastminutecharter.eu/sistaminuten … god fornøjelse
/jens
lastminutecharter.eu