I et kedeligt køkken med dårligt udstyr bliver der sjældent udrettet andet end de sædvanlige frikadeller, pasta med kødsauce og leverpostejsmadder. Og det er der heller ikke noget at sige til, for madglæden ligger på et meget lille sted, hvis ikke udstyret er i orden.
I denne artikel får du hjælp til at finde 5 fantastiske stykker køkkenudstyr, som med garanti hjælper dig med at genfinde glæden ved at skabe gourmetoplevelser i køkkenet.
1. Køkkenmaskinen – køb nu noget ordentligt, som holder!
Der findes to slags køkken/røremaskiner: De billige plastikdimser og de dyre muskelmaskiner. Førstnævnte er fint, hvis du ikke agter at udfordre den med andet end en gang flødeskum der skal piskes. Men hvis du vil igang med at ælte dej, blande en rugbrødsmasse eller lignende mere krævende opgaver, så er du nødt til at finde pengepungen frem.
Bjørn Teddy eller Kenwood – dét fungerer.
Den danske fabrik Wodschow & Co. holder til i Skovlunde, hvor de producerer de mest roste køkkenmaskiner på det danske marked. Bjørn Teddy er navnet på vidunderet, der fra ny af har en startpris på ca. 6.000 kroner. Den vandt Tænks køkkenmaskine-test, og er ligeledes blevet rost flere steder på nettet – prøv eksempelvis en søgning på Google efter “Bjørn Teddy køkkenmaskine test”, så vil flere artikler bekræfte dette.
Kenwood er det billige alternativ, som også roses på nettet. Den opnår ligeledes gode placeringer hos henholdsvis Tænk og den svenske pendant Råd & Rön, og begge steder kåres flere af deres køkkenmaskiner som “Bedst i test”.
Med én af disse køkkenmaskiner i dit arsenal, har du ingen undskyldning for ikke at bage dit eget brød, rugbrød, kager og hvad der ellers kan udrettes af mirakler med sådan en lækker sag i køkkenet. Ingen af dem vil have de mindste problemer med at ælte en brunkagedej.
Køb gerne brugt – det kan godt betale sig
Bjørn Teddy køkkenmaskinen er alment kendt for at kunne holde i årtier – derfor kan du med fordel købe denne gennem Den Blå Avis, hvis du synes 6.000 kroner er dyrt.
2. Stavblender – èt mærke vinder suverænt
En stavblender skal være nem at bruge og hurtig at rengøre. Med den i hånden kan du fremtrylle mange lækkerier, fra iskolde cremede smoothies til en lækker gazpacho. Desværre har mange stavblendere tendens til at “trække” sig ned i bunden af beholderen når den kører, hvilket gør blandingen af ingredienserne ujævn og besværlig. Stavblendere med tendens til at trække sig mod bunden af beholderen, vil også typisk hvirvle flydende blandinger rundt, hvilket kan ende i et forfærdeligt svineri.
Bamix – måske verdens bedste stavblender?
I Schweiz ligger en lille fabrik, hvor der hver dag produceres tusindvis af stavblendere til det meste af verden. Bamix er navnet på den vel nok mest roste stavblender – nogensinde. Den vinder samtlige tests den kommer i nærheden af, og roses til skyerne i diverse tests og anmeldelser. Intet over, og intet under.
Men så er den sikkert dyr? Nej – den koster faktisk ikke engang 1.000 kroner. Stavblenderen fås i flere størrelser, og start-modellem ligger på ca. 900 kroner. Bamix stavblenderen er kendt for at blende ved en utrolig høj fart, uden hverken at svine eller hvirvle op – og det betyder at du i ro og mag kan mikse en smoothie, blende din gazpacho eller hvad du ellers måtte ønske – helt uden at spilde eller bruge kræfter på at styre en umulig stavblender.
3. Espressomaskine – fordi kaffen skal være ægte
Kaffekulturen i Danmark er på vej ud i et skråplan. Latté-kulturen er over os, og det er vel at mærke ikke den gode latté brygget på kvalitetsbønner og ægte espressomaskine vi ønsker at fremtrylle i hjemmet, men derimod en gyselig Nespresso-latté fremstillet af kaffearomaer og mælkekoncentrater.
Okay, en espressomaskine med dobbelt-kedel, bajonet og kopvarmer er måske også en voldsom investering, da prisen let kommer op over de 10.000 kroner – og så er der ikke indregnet køb af dyr kaffekværn ved siden af.
Men hvad skal du så kigge efter hvis du vil indgå et behageligt kompromis?
Fuldautomatisk eller manuel espressomaskine – to gode modeller
I Bomagasinets artikel om espressomaskiner gennemgås 6 forskellige espressomaskiner – fra begyndermodeller med bajonet over de fuldautomatiske maskiner til de dyre anlæg i højeste kvalitet.
DeLonghi Icona ECO er en fantastisk og flot lille espressomaskine, der giver dig mulighed for selv at vælge de kaffebønner du kan lide og den kaffe du foretrækker. Prisen ligger på lidt over 1.000 kroner, og det er en ganske fornuftig pris for en espressomaskine af det format. Den får desuden flotte anmeldelser af over 400 købere hos Amazon. Det er værd at bemærke, at du også skal investere i en kaffekværn til denne espressomaskine eller, alternativt, købe en pose kaffebønner, som du formaler i supermarkedet.
Siemens EQ.7 TE717209RW er en dyrere men fuldautomatisk espressomaskine, hvor du blot trykker på én knap og så får du friskbrygget espresso, cafe latté, cappucino, latté macchiato eller en af de mange andre specialiteter den er i stand til at fremtrylle. Du fylder nøjagtigt den type kaffebønner på du foretrækker, ligesom du fylder mælk på inden brygning, og så går den ellers igang så snart du trykker på knappen. Som en lille ekstra detalje kan du også trække kogende vand ud af maskinen, hvilket gør en elkedel overflødig. Du får med andre ord en særdeles god og multifunktionel espressomaskine, uden du behøver have forstand på selve brygningen.
4. Ismaskine – lav din egen is og spar på e-numrene
Prøv at gå i supermarkedet og løft en pakke Carte D’or op fra dens plads i fryseboksen. Læs varedeklarationen. Udbryd et skrig, når du har talt sammen hvor mange e-numre der er i, og udbryd endnu et skrig når du ser hvor lidt is der rent faktisk er i “isen”.
Langt de fleste is-producenter ved godt at folk køber is efter smag, konsistens og pris. Kun de færreste går op i hvad der rent faktisk står på ingrediens-listen. Har du prøvet at lade en Carte D’or is tø helt op? Så vil du opleve at den kan finde på at skille, hvorimod en ÆGTE flødeis blot smelter uden at ingredienserne skilles- for i en ægte flødeis er der ikke rigtigt tilsat andet end fløde, æg, sukker og den råvare der nu engang giver smag.
En ismaskine med kompressor forvandler dit køkken til et ismejeri
Der findes to slags ismaskiner: Dem med kompressor som selv kan fryse isen, og dem med indbygget køleelement, der først skal en tur i fryseren.
I denne artikel om ismaskiner kan du læse om de 8 bedste ismaskiner på markedet, hvor de 2 bedste er med kompressor.
DeLonghi ICK-5000 og Wilfa ICM-C15 er navnet på de to ismaskiner til henholdsvis 2.000 og 1.500 kroner, som fremstiller den bedste og mest cremede is. DeLonghi vinder Tænks test, mens Wilfa’en vinder en norsk test. Det er to supergode ismaskiner, der giver dig mulighed for at fremstille enhver form for is i hjemmet – og lader dig være herre over præcis hvilke ingredienser der skal tilsættes.
5. Saftpresser – egen saft helt uden koncentrater
Tag en juice fra køledisken, og læs det der står med småt: I 95% af tilfældene er juicen lavet af koncentrat. Et koncentrat fra eksempelvis appelsiner, oprinder typisk fra Brasilien eller andre lande hvor det er billigt at importere fra. Her bliver appelsinerne plukket, presset og kogt ind, hvorefter det fryses i store blokke og sendes til den danske producent. Når det kommer til den danske producent, bliver koncentratet optøet og blandet med en tilpas mængde vand, hvorefter det sælges til uhørt høj pris i supermarkedet.
Philips laver den bedste og hurtigste saftpresser
Philips HR1871 er navnet på den bedste saftpresser ifølge Stiftung Warentest. Stiftung Warentest eller Test.de, er en tysk pendant til Forbrugerrådet Tænk. De tester en stor mængde produkter under videnskabelige forhold, og finder frem til bedste produkt i kategorien.
Med en Philips saftpresser har du mulighed for at lave dine helt egne safter eller juicer. Du kan håndplukke nøjagtigt de frugter (eller grøntsager!) som du ønsker at drikke, hvorefter du fylder dem på og observerer den magiske proces, der på få øjeblikke tryller frugten om til en lækker og ufatteligt sund drik.
Skriv et svar